Adventuresport på Oure Efterskole
På adventure er det forpligtende fællesskab vigtigt. Vi skal udfordre os selv, og derfor er det vigtigt, at vi støtter hinanden og er trygge ved hinanden på holdet. For at understrege, at vi er et hold, starter og slutter vi altid sammen, og vi kan kun komme i mål samlet.
I adventurefællesskabet fejrer vi hinandens succeser, som når vi er i klatrehallen og giver knuckles for en god indsats.
På adventurelinjen tager vi udgangspunkt i den enkeltes niveau og færdigheder. Alle, der er klar på at gøre sig umage, kan være med og blive udfordret. Vi arbejder sammen om at udvikle dine tekniske og sikkerhedsmæssige færdigheder inden for en lang række adventurediscipliner, så du efter et år på Oure Efterskole har evnerne til at tage ud på dine egne eventyr.
På Adventure kan også du glæde dig til en masse fede rejser. Blandt andet 12 dage i sneen på den fedeste skirejse.
Så er du klar på en udfordring og synes, at alt nyt er spændende? Så er adventuresport lige noget for dig!
Højdepunkterne på adventuresport
- Introtur med overnatning i telt
- OCR-løb
- Kajaktur med overnatning
- Tre fede rejser inkl. 12 dage i sneen
- DM i klatring for efterskoler
- DM i kajakpolo
- FM MTB
- Oure Adventurerace
Outdoor efterskole med spændende undervisning
Udfordrende outdoor-aktiviteter for alle niveauer
I undervisningen skal du udfordre dig selv i både havkajak, kajakpolo, mountainbike, klatring, svømning, o-løb, adventurerace, trailløb, OCR og friluftsliv.
Du behøver ikke at have prøvet det før, men du skal turde springe ud i nye, spændende udfordringer og gøre dig umage.
Det eneste, vi forventer af dig, er, at du kan svømme 400 m og løbe 5 km.
Det er vigtigt, at du har en god, velfungerende cykel og hjelm gennem hele året, da vi cykler rigtig meget – også i terræn. Skolen stiller alt specialudstyr til rådighed (MTB’er, kajakker, veste og klatreudstyr). Undervejs i skoleåret har du mulighed for at tage certifikater i havkajak (IPP2), sikrings- og klatrebevis (kursus 1 + 2) samt grundkursus i førstehjælp og livredning.

Rejs ud i verden sammen med dine efterskolevenner
Rejser, eventyr og oplevelser
Om vinteren laver vi blandt andet fysisk træning, der forbereder os på den fede skirejse vi skal på. Dog er vi stadig udenfor hele året! - For på adventure findes der ikke dårligt vejr.
Som elev på Adventurelinjen skal du på 3 rejser i løbet af dit efterskoleår.
Rejse til Berlin med dit team i november
Skirejse med dit team i januar/februar - 12 dage i Stöten sammen med eleverne fra Feestyle, Ski, Snowboard, Sport 360, Boardsport, Outdoor og Sejlads
Linjerejse til Slovenien i april




Værd at vide
På Oure Efterskole har vi den fedeste adventure linje. Vi er en af de efterskoler på Fyn med adventure på programmet, så hvis du er klar på et år på Oure med masser af fede oplevelser med adventure og dine nye efterskolevenner, er du måske kommet til det rette sted.
Adventure på Oure er en meget alsidig linje, hvor to uger sjældent er ens. Naturen danner rammen for meget af vores adventureundervisning, så du skal være glad for at være ude i alt slags vejr.
På Oure har vi et hav af forskellige linjer. En af dem er adventuresport, hvor vi laver rigtig mange forskellige ting. Du kommer til at udfordre dig selv i både havkajak, kajakpolo, mountainbike, klatring, svømning, o-løb, adventurerace, trailløb, OCR og friluftsliv.
På vores adventurelinje skal du på flere fede rejser. En af dem er 12 dage i sneen, hvor du har mulighed for at stå på ski eller snowboard.
På hele efterskolen går der ca. 800 elever. Ud af dem er ca. 125 af dem adventureelever, så det er en ret stor linje, som selvfølgelig er delt ud i mindre grupper, når der undervises.
Prisen for at gå på adventure på Oures Efterskole varierer meget afhængigt af sin husstands sammensætning og indkomst. Det ligger mellem 90.000 og 122.000 kr. for et år, hvilket er inkl. udgifterne til de rejser, eleverne er på. Som adventureelev er du på ski eller snowboard i 12 dage i løbet af dit efterskoleophold. Du er også på to andre rejser i løbet af året. Du kan se alle vores priser her.


Adventure Race

Adventure Race





