Ski, fællesskab og masser af timer i sneen
Er du en erfaren og passioneret skiløber, der elsker at køre på pisterne, eller drømmer om at blive skiinstruktør med så mange timer på pisten som muligt? Så er ski-linjen på Oure Efterskole lige noget for dig!
Med vores helt nye skikoncept får du hele 35 dage i sneen - på 4 forskellige fede destinationer.
Vores elever har typisk 8-11 ugers erfaring på ski, det vil derfor være en klar fordel, at du kan køre sikkert ned af de røde pister med parallelle ski og kan køre med alle slags lifter. Vi dygtiggør os sammen i et uvurderligt fællesskab i et skimiljø, hvor det sociale liv er en stor del af din hverdag.
Højdepunkter på ski
- 35 dage på ski fordelt på fire snesikre destinationer
- Høj teknisk træning på røde pister, freestyle og tricks med topinstruktører
- Mulighed for skiinstruktøruddannelse med BSI- og PSI-niveauer
- Stærkt socialt fællesskab og samarbejde med Freestyle- og Snowboard-linjer
- Mulighed for internationalt arbejde som skiinstruktør gennem dansk uddannelse
Skitræning året rundt
Balance, kondition og koordination – på og uden sne
På Oure Efterskoles skilinje arbejder vi med skiløb året rundt. Selvom vi er på skolen i Oure, er omdrejningspunktet stadigvæk at blive klædt på, både fysisk og teoretisk, til selve skiløbet, hvor du får 35 dage på forskellige snesikre destinationer. Med vores nye skikoncept kommer du til både Wagrain, Obergurgl, St. Anton og Stöten.
Rigtig meget af træningen foregår på både mountainbikes, inliners og Jib Park for at styrke balance, kondition og koordination.
Herudover har vi klatrehal, svømmehal og fitnesscenter, som også benyttes i undervisningen. Her fokuseres bl.a. på barmarks- og konditionstræning.

Skiinstruktør på Oure Efterskole
Bliv skiinstruktør og styrk dine færdigheder på pisten
Vælger du at tage en uddannelse som skiinstruktør mens du er på efterskole, vil du opleve særligt fokus på dine skitekniske færdigheder på pisten. Du vil også blive introduceret til puddersne, pukler og porte, samt skiteori.
Du bliver en mere alsidig skiløber og har, efter at blive BSI 1'er på Oure Efterskole, muligheden for at fortsætte til PSI-niveauerne i Den Danske Skiskole.
En dansk uddannelse som skiinstruktør giver dig mulighed for at arbejde som skiinstruktør i stort set hele verden.
For de elever, der ønsker at afslutte forløbet med en officiel BSI 1-eksamen, kommer der en egenbetaling på ca. 2.250 kr. Dette beløb dækker eksamensgebyret og opkræves separat udover den normale betaling for opholdet

35 dage på ski
35 dage på ski med de bedste instruktører
Som elev på ski-linjen skal du 35 dage i sneen i løbet af dit efterskoleår. Du vil få undervisning hver dag på ski de bedste skiinstruktører, som sikrer, at du hele tiden udvikler dig i den retning du gerne vil.
Med vores nye skikoncept kommer du til både Wagrain, Obergurgl, St. Anton og Stöten. Vi rejser ofte sammen med eleverne fra linjerne Freestyle og Snowboard.







Værd at vide
Oure Efterskole er en af de efterskoler med ski linje, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig som skiløber. Vi er ikke en decideret skiskole da vi har mange andre linjer på skolen, men hvis du vælger ski som linje, får du 5 uger på ski og en hel masse træning til at blive bedre på ski.
Hverdagen på Oure Efterskoles skilinjer er meget alsidig. Du går i 9. eller 10. klasse, hvor du modtager din boglige undervisning. Udover det har du hver uge linjeundervisning med skitræning. Rigtig meget af træningen foregår på både mountainbikes, inliners og Jib Park for at styrke balance, kondition og koordination. Herudover har vi klatrehal, svømmehal og fitnesscenter, som også benyttes i undervisningen. Her fokuseres bl.a. på barmarks- og konditionstræning.
Prisen for at gå på Oures Efterskoles skilinjer varierer meget afhængigt af sin husstands sammensætning og indkomst. Det ligger mellem 100.000 og 135.000 kr. for et år, hvilket er inkl. udgifterne til de skirejser, som eleverne er på. Som skielev er du på flere skole skiture og du får hele fem uger på ski i løbet af dit efterskoleophold.
På hele efterskolen går der ca. 800 elever. Af disse er ca. 100 elever på skilinjen. Vi er en efterskole med to skilinjer. På den ene er der fokus på at blive skiinstruktør, mens du går på efterskole. På den anden er der fokus på freestyle skiløb. På vores efterskole er det ikke kun skieleverne, der står på ski. Vores adventure-, sejlads- og boardsportlinjer kommer også med, når skieleverne drager mod Alperne. Her står de på ski eller snowboard.
Hvor lange ens ski skal være, afhænger af din højde og hvor stor erfaring du har i skiløb. Tag en snak med din skiunderviser, inden eller efter du starter på efterskolen, og hør hvad der vil være det bedste for dig.
Det er fysisk hårdt at stå på ski, og som en efterskole med skilinje er vi med til at forberede dig på de fem uger på ski. Det sker ved fysisk træning på skolen i Oure.
Skiløb er, ligesom det meste andet motion, sundt for din krop. Skiløb kan være hårdt for blandt andet knæ, og derfor er det vigtigt, at din krop er stærk. Hvis du ikke allerede er i form til at stå på ski i fem uger, sørger vi for at hjælpe dig med at komme i form.
