Kom og besøg os
Find alle datoerne for besøgsdag og Efterskolernes Dag

Kom på besøg og mærk om Oure er noget for dig
Et efterskoleår er en stor beslutning. Derfor vil vi gerne invitere dig indenfor, så du kan opleve stemningen, møde menneskene og mærke, om Oure er det rette sted for dig.
Besøgsdage
På vores besøgsdage får du et indblik i hverdagen på Oure Efterskole, vores linjer og de mange muligheder, der venter dig som elev. Du møder både elever, lærere og ledelse, som deler deres erfaringer og fortæller om livet på skolen – både i undervisningen, på linjerne og i fællesskabet.
Besøget starter i foredragssalen på Idrætsvej 1, 5883 Oure, hvor vi giver en introduktion til skolen. Herefter viser vores elever dig rundt på campus og fortæller om deres hverdag, inden du får mulighed for at tale med lærere og ledelse og stille de spørgsmål, du måtte have.
Vi anbefaler, at du afsætter cirka tre timer til besøget.
Praktisk information
Besøgsdagene afholdes cirka én gang om måneden og ligger altid lørdage kl. 11.00–14.00.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en fornemmelse af det fællesskab, den nysgerrighed og den udvikling, som et år på Oure Efterskole kan være begyndelsen på.

