Studierejse til Portugal
Boardsport-linjen rejser i foråret på den fedeste surfrejse
I april rejser eleverne på Boardsport på den fedeste rejse til Portugal – et af Europas stærkeste centre for surf, boardsport og havkultur.
Rejsen varer omkring en uge, og bliver en intens og uforglemmelig oplevelse med fokus på surf, fællesskab, hav, kultur og bæredygtighed. Det er ikke en ferie, men en naturlig forlængelse af undervisningen og livet på skolen – bare med saltvand i håret og sydens sol i ansigtet.
Surf, skate, yoga og bæredygtighed
På boardernes tur til Portugal kombinerer vi surf, bevægelse og nærvær i naturen. Eleverne får mulighed for at udfordre sig selv på bølgerne gennem surfundervisning, skate på lokale spots og finde ro og balance med yoga.
Et af turens klare højdepunkter er en udflugt til Nazaré, kendt for verdens største surfbare bølger på op mod 30 meter. Her møder vi en surfer, som selv har taget turen på de gigantiske bølger og deler sine vilde oplevelser.
Vi dykker også ned i den portugisiske surfkultur
Møder lokale surfere
Ser, hvordan surfboards bliver produceret
Lærer om bæredygtighed, havmiljø og ansvarlig boardsport
For det handler om mere end sport – det handler om at efterlade et positivt fodaftryk.
Boarderne kan blandt andet forvente
Surf i krystalklare bølger
Skate på lokale spots med havet som baggrund
Balance-, styrke- og tekniktræning i solrige omgivelser
Yoga, restitution og kropsbevidsthed
Sociale aktiviteter og fælles udforskning af lokal kultur

