Kom med på Oure Ski Crew

2,5 uger på ski i januar. Undervisning, fællesskab og masser af tid på bjerget.

Skielever kører ned af bjerget i en slange

Til januar tager vi for første gang alle elever på Oure Efterskole med på ski til Stöten i Sverige.

Og vi vil gerne have nogle gamle Oure-elever med.

Derfor samler vi Oure Ski Crew – et hold af tidligere elever, der har en skiinstruktøruddannelse i rygsækken og har lyst til at bruge den sammen med Oures efterskoleelever.

I 2,5 uger bliver du en del af livet på bjerget. Du underviser elever på forskellige niveauer, arbejder sammen med Oure-lærere og de øvrige instruktører og er med til at skabe nogle virkelig gode dage på ski.

Og ja – der bliver selvfølgelig også tid til selv at stå på ski.

Hvad kan du forvente?

  • Op til 2,5 uger på ski i Stöten
  • Oure betaler turen – inklusive kost og logi
  • Undervis Oure-elever fra nybegynder til meget øvet
  • Udvikl dig som skiinstruktør – med instruktørtræning og masser af timer på ski
  • Bliv en del af et nyt Oure-fællesskab med andre tidligere elever
  • Tid til egne ture på bjerget – når undervisningen er slut
Ansøg her - senest 8. november

Din rolle på turen

Oure Efterskole tager elever med fra Fodbold, Dans, Håndbold, Adventure, Boardsport, Outdoor, Sport 360, Sejl og Scenekunst.

Nogle har aldrig haft ski på før. Andre er ret svære at følge med.

Din opgave er at møde dem dér, hvor de er, og gøre dem bedre på ski.

Du kommer blandt andet til at:

  • undervise elever i skiløb både formiddag og eftermiddag

  • arbejde med forskellige niveauer – fra første tur på ski til de meget øvede

  • være med til at give eleverne gode oplevelser og mod på mere

  • indgå i et hold med andre tidligere Oure-elever og lærere

  • tage del i fællesskabet – både på bjerget og når skiene er stillet væk for dagen.

Din primære opgave bliver at undervise eleverne på ski, men det kommer også til at handle om alt det andet, der følger med, når man lærer noget nyt, udfordrer sig selv og er af sted sammen.

Skielever holder pause i sneen og står og snakker

Hvad får du med hjem?

Først og fremmest op til 2,5 uger på ski.

Oure betaler turen inklusive kost og logi, og du bliver en del af et hold af gamle Oure-elever, der deler glæden ved ski og lysten til at give noget videre.

Samtidig får du:

  • erfaring med at undervise unge på forskellige niveauer

  • mulighed for at udvikle dig som skiinstruktør

  • et nyt Oure-fællesskab – denne gang på den anden side af elevrollen

  • instruktørtræning og masser af timer på ski

  • Som PSI’er får du mulighed for at undervise andre, der allerede er skiinstruktører

Der bliver også plads til egne ture på bjerget sammen med de andre instruktører.

Skielever suser ned af bjerget med sneen der står op omkring dem

Praktisk

  • Hvor: Stöten, Sverige

  • Hvornår: 13.–29. januar

  • Kost og logi: Betalt af Oure

  • Indkvartering: Hytter sammen med de øvrige instruktører

Og til jer, der studerer: Skiløb i januar og læseferie kan nogle gange være en ret god kombination…

Skielever står og kigger på et bjerg

Er det dig, vi leder efter?

Du skal:

  • være tidligere elev på Oure Efterskole, Gymnasium eller Højskole

  • være fra årgang 22/23 eller tidligere (Hvis du har gået på Oure Efterskole)

  • have en skiinstruktøruddannelse – vi søger instruktører med AKI, BSI1, BSI2 eller PSI3

  • have lyst til at undervise og være sammen med unge mennesker

  • have lyst til at tage ansvar og blive en del af holdet.

Du skal med andre ord være glad for at stå på ski, men ligeså vigtigt er det at du har lyst til at give din skiglæde videre til andre.

Skal du med?
Så send os en ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: 8. november 2026

Vi glæder os til at samle det første Oure Ski Crew – og forhåbentlig til 2,5 gode uger på ski sammen med dig i januar.

Skielever holder pause i sneen og smiler til kameraet