Ambassadørkorps
Vi har fundet vores ambassadører for 2026, men hold øje med siden, når vi lægger datoer op for 2027 eller tag kontakt til ambassador@oure.dk for at høre mere

Del dine gode efterskoleoplevelser med nye elever
Vil du være en del af Oure Efterskoles ambassadørkorps med andre tidligere elever? Vil du være med til at nye elever får en tryg og positiv start på efterskolelivet?
Så læs med på siden her.
Vi leder efter tidligere elever, der er engagerede, har god energi og kan agere forbilleder for nye elever.
For at blive ambassadør og en del af korps-fællesskabet, skal du have været elev på Oure Efterskole på årgang 22/23 eller før.
Herudover skal du deltage på et af vores infomøder + 1 ud af 2 uddannelsesweekender. Og så skal du selvfølgelig være med den første uge af efterskoleåret i august 2026.

Hvad indebærer det?
Ved at deltage i en uddannelsesweekend i foråret bliver du som ambassadør klædt på til at indgå i skolens årlige introforløb.
Indholdet på weekenderne er bl.a.:
Introduktion og undervisning i forskellige energizers, navnelege og tillidsøvelser
Teambuildingøvelser - herunder teori omkring facilitering samt debriefing
Procesarbejde omkring "det gode efterskoleophold", "ambassadørkorpset som kulturbærer" og "teamlederrollen på godt og ondt"
Undervisning og indsigt i vores "fælles sprog på Oure" herunder mødet mellem mennesker, inkluderende fællesskaber og kommunikation
Teamidræt som spiludvikling og gamle lege, herunder aktivitetsudvikling
Teori og proces omkring personligt lederskab, teamudvikling og konflikthåndtering
Volleyturnering og høvdingeboldturnering mm. med vores elever
Hygge og fællesskab i ambassadørkorpset

Hvorfor blive ambassadør?
Som tidligere elev har du værdifulde erfaringer og oplevelser at dele med de nye elever. Ambassadørordningen giver dig mulighed for at:
Støtte nye elever: Du vil spille en central rolle i at hjælpe nye elever med at tilpasse sig skolens liv og udfordringer.
Skabe varige venskaber: Ambassadørordningen giver dig mulighed for at opbygge meningsfulde forbindelser med nye elever og styrke skolens fællesskab.
Personlig vækst: Rollen som ambassadør giver dig mulighed for at udvikle dine ledelses- og kommunikationsevner og styrke dit cv.
Netværk: Du har muligheden for at bibeholde og udvikle dit netværk med tidligere Oure-elever. Sammen får I teamlederuddannelse og diverse uddannelsesdage forud for skolens introforløb.

Vigtige datoer
10. januar kl. 13.30-15.00: Infomøde på Vesterbro Ungdomsgård
16. december kl. 19.30: Online infoaften
Primo februar - dato kommer snart: Onlineaften for tilmeldte ambassadører
27.-28. marts (fredag kl. 16.00 - lørdag kl. 20.00): Uddannelsesweekend 1. Du skal kunne deltage i uddannelsesweekend 1 eller 2.
10.-11. april (fredag kl. 16.00 - lørdag kl. 20.00): Uddannelsesweekend 2. Du skal kunne deltage i uddannelsesweekend 1 eller 2.
D. 6. - 13. august: Introuge med de nye elever

Sådan bliver du en del af korpset i 2026
Vær med til at skabe en positiv start for vores nye elever, og del dine værdifulde oplevelser som tidligere elev. Bliv ambassadør og hjælp med at forme fremtiden for Oure Efterskoles fællesskab.
Vi skal bruge ca. 60 tidligere elever om året, så tag fat i din gamle roommate og tilmeld jer ambassadørkorpset.
Du kan allerede nu tilmelde dig ambassadørkorpset her.
For yderligere oplysninger eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på ambassador@oure.dk

